Anikas blog

Byttemarked

Gratis Burberry og Prada ballerina sko fra byttemarked

Elsker du at shoppe? Også når det er gratis, og der er mulighed for at finde designer ting?

Så er du kommet til den rette blog. I dag vil jeg fortælle dig om, hvordan jeg shopper gratis (og gratis designer ting), og hvordan du kan gøre det samme.

Prada og Burberry ballerina sko.

Min søster og jeg har den tradition, at vi ALTID tager til byttemarked sammen. Det har vi gjort i cirka 4 år nu, da jeg syntes, at det er sjovere at dele oplevelsen med andre. Vi kommer altid hjem med flere poser tøj, og ting end vi kan bære (så er det godt min søster er mor, og at hun har en klapvogn).

Lidt om hvad et byttemarked er

Byttemarked d. 22/9-2019

Der er ikke noget jeg elsker mere end gratis ting, så byttemarked er perfekt for mig (og dig, hvis du har det på samme måde). Til byttemarked er alt delt op i sektioner. Der er borde med tøj til kvinder, tøj til mænd, sko og derudover er der ting, legetøj og tøj til børn. Så lige ud sagt er der noget til alle og enhver smag. Det bedste ved konceptet er, at du tager det med du vil give væk, og så tager du ALT det du har lyst til GRATIS (det er et kick uden lige). Der afholdes byttemarked i Odense flere gange om året, og det afholdes også andre steder i Danmark.

Mit bedste fund til byttemarked

Mit bedste fund til byttemarkedet, var en af de første gange jeg var der. Jeg havde gået rundt i et stykke tid og samlet en masse, da jeg besluttede at jeg ville kigge på skobordet igen. Denne dag var der rigtig mange sko, så jeg tænkte; mega fedt! Jeg elsker virkelig sko. Jeg kiggede på bordet, og dér spottede mit kære øje noget helt fantastisk, noget jeg overhovedet ikke havde regnet med at finde på et byttemarked. Lige dér midt på bordet lå et par Burberry ballerina sko. Først troede jeg ikke mine egne øjne, for dér ved siden af lå et par Prada ballerina sko. Jeg tog dem med hjem, i troen om at de ikke var ægte.

Hurtigt kom jeg til at svine Burberry skoene til, ved at gå rundt i vådt græs (dumt, I know). Men da jeg selvfølgelig ikke troede at de var ægte, tænkte jeg; skidt pyt de er alligevel falske. En dejlig solskinsdag dykker op, og jeg ser muligheden for at tage mine ”nye” Prada sko på. Der i solskinsvejret gik det op for mig, at de nok var ægte. Solstrålerne fik skindet på skoene til at glitrende op, og jeg kunne forestille mig, at det er svært at lave den effekt på falske sko.

En time senere sidder jeg med mobilen i hånden, i gang med (intensivt) at finde Prada skoene. Efter cirka en halv time finder jeg præcis de samme (ægte) Prada sko til salg. Bagefter fandt jeg også ud af, at Burberry skoene var ægte.

Det jeg har lært, er at jeg altid skal undersøge tingene nærmere. Så nu er mit råd til dig, brug ALTID Google når du finder noget, du ikke helt ved om har en (høj) værdi.

Jeg kunne godt tænke mig at høre om, hvad dit bedste fund er? Enten fra en genbrugsbutik eller fra et byttemarked.

Skriv en kommentar

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

X